Bøjning

Bøjningen er det element, der sikrer, at du kan få nedløbsrøret til det dreje fra udhænget og ind til væggen

Hvis ikke du har et udhæng, behøver du ikke bøjninger. 

Da kan du bare sætte nedløbet direkte på tudstykket med en rørsamlemuffe

Hvis du har et udhæng, skal du altid bruge 2 bøjninger - 1 til at bøje fra tudstykket og ind, og 1 for at bøje røret tilbage i vertikal position, så nedløbet kan sidde på. Til denne løsning skal du ikke bruge rørsamlemuffer

Der findes to typer bøjninger: 1 der bøjer med 60 grader og 1 der bøjer med 75 grader.

Der er ingen anden forskel på disse end hvordan det ser ud. 

Du kan således vælge den bøjning, du synes er pænest. 

Bøjningen skal selvfølgelig følge den størrelse tagrende og nedløb, du har valgt.

Så hvis du har valgt T100 / T120 og dermed N70, skal du også vælge en bøjning, der står N70 på.

Vi har 4 bøjninger:

60 grader til 70 mm nedløb

75 grader til 70 mm nedløb

60 grader til 85 mm nedløb

75 grader til 85 mm nedløb

Husk, at 70 mm er til mindre bygninger og parcelhuse, og 85 mm er til meget store bygninger som eks. industribygninger.

Montering af bøjningen

Bøjningen sættes altså på tudstykket i den ene ende, og på selve nedløbsrøret i den anden ende. 

Lige som med de øvrige dele, er det ikke nødvendigt at lime eller lodde bøjningerne sammen med tudstykket og nedløbet. 

De skal blot klikkes sammen. 

Det er derfor hurtigt og nemt at sætte bøjningerne på - hvilket er årsagen til, at aluminiums tagrender ikke nødvendigvis skal sættes op af professionelle.